Håndelavet  

                                               -  en kreds af kunsthåndværkere

 

Bente Pedersen
Op PR Historie Vejviser


Akvareller

Mine hovedmotiver er stemninger, hvor inspiration og motivet er hentet fra naturen, rejser og fra hverdagen. Indtryk fra dagligdagen samt simple emner og ting, der omgiver os, gengives på en genkendelig måde uden at blive abstrakt eller fotografisk korrekt.

Akvarelteknikken med det hurtige, det lette og det gennemskinnelige er velegnet til at udtrykke og fastholde stemninger og atmosfæren i vores omgivelser.

Stemningen i motivet finder jeg ved at male lys og skygge markeret. Skyggens farve er resultatet af det reflekterende lys mellem luften og genstanden, der omgiver motivet. Herved giver skyggen motivet liv.

Jeg har malet akvarel siden 1993 og har modtaget undervisning på forskellige aftenskoler samt kurser i Danmark og Grækenland hos bl.a. Ole Kortzau, Anni Rose, Signe Mouritzen, Kirsten Krone. Medlem af Nordiska Akvarellsällskapet. Har siden 1997 deltaget i udstillinger, markeder og udført bestillingsarbejder.

 

 

 

 

Senest opdateret:  25. september 2017