Håndelavet  

                                               -  en kreds af kunsthåndværkere

 

Rikke Breindahl Knudsen
Op PR Historie Vejviser


Drivtømmer-Glas-Sten-Ord

Legen med drivtømmer, glas, sten og ord fylder rigtig meget i mit liv! Det begynder på stranden, primært strande omkring Kalundborg, og fortsætter hjemme i mit lille værkstedsgalleri. Jeg holder af at lege med kontrasterne mellem det rå og fine, kombinere naturmaterialer og sommetider glas, og på den måde få et rustikt udtryk frem, der fortsat har noget lethed i sig.

Derudover elsker jeg at lege med ord, og det er gennem tiden blevet til adskillige digte. Nogle af digtene er desuden trykt som kort og plakater, hvor de suppleres med et foto af et af mine relieffer.

Jeg bor i Viskinge, sammen med min mand og tre børn, og arbejder som hjemmesygeplejerske. Inspirationen kommer mange steder fra. Via mit arbejde oplever jeg mange af livets stærke følelser og kontraster, og det er én af kilderne til inspiration. Stranden, haven herhjemme, børnene, rejser og meget mere er ligeledes kilde til inspiration og idéer, og ofte kommer der pludselig en idé, mens jeg laver noget helt andet.

Jeg har haft flere skoleklasser hjemme i mit lille Værkstedsgalleri, og det er en gave at opleve!  Jeg holder så meget af den energi, glæde og begejstring, de bringer med sig ind i værkstedet!

Senest opdateret:  25. september 2017